6 skoler og skolebiblioteker samt 3 folkebiblioteker i Horsens, Silkeborg og Viborg skaber nye læringsrum inden for naturvidenskab. Sammen med børnene.

Projektet kørte i 2009-10. Kontakten fortsættes i uformelt netværk.

Konference blev afholdt 24. nov. 2010
Hent rapporterne nedenfor - få dvd'en hos kontaktperson.

torsdag den 16. december 2010

Byrum: Virklund Skole 7. a + b

Byrum: 7. a + b Virklund Skole: August & september 2010


Formålet med dette projekt er at bringe eleverne et sted hen, hvor de mere direkte kan være med at vurdere og diskutere deres resultater og pga. en idékonkurrence i kommunen opleve at få medindflydelse.
Delvis naturvidenskabelige, men sammenholdt med etiske betragtninger.


Silkeborg er en kunstrueret by - dvs. de har kunne høre om processen i at skabe en by.
De elever der har arbejdet med pc-spil som Sims, kan så drage paralleller.
Klasserne har besøgt eksperter: Bygningsingeniør, Årstidernes arkitekter der har skabt Papirfabrikken, Langsøskolen, der har en helt specielle spændende indretning. De har været på Bytur med Silkeborg Arkiv, Lis Thavlov. De har været på rundvisning på rådhuset, og talt med Teknisk forvaltnings byplanlægningsafdeling og afd. for Planlægningen af torve og pladser.

Samtidig med Byrum-projektet havde rådhuet en konkurrence i at komme med attraktive udkast til Søtorvet, et område der ligger mellem Silkeborg Langsø og Papirfabrikken, dvs. et meget attraktivt areal. Klassen deltog i denne konkurrence.

Eleverne har videofilmet byen undervejs og selv fundet ting, de synes er interessante at diskutere ud fra: Både kulturelt & etisk & praktisk anvendelighed & materialer. Kigget på billeder fra mange spændende bymiljø´er i verden som inspiration. Klasserne har derefter selv vurderet byen og byplanlægning ud fra etiske og praktiske synspunkter.

Dette projekt har været for både den oprindelige projektklasse, der har arbejdet med Banegården og Motorvejsbyggeriet - samt for skolens anden 7. klasse, hvor vi har blandet grupper, så der har været elever fra både ny og gammel klasse i hver gruppe.
Vi ville gerne undersøge, om den klasse, der er ved at vænne sig til den nye arbejdsform, kan være med at bære den anden klasse ind i "Klog på den fede måde"´s projektform.

Det var tydeligt at der var stor forskel på hvilken tilgang de to grupper elever havde, til at gribe dette projekt an på en berigende og konstruktiv måde. Eleverne i en nye klasse fik virkelig mange udfordringer, så vi kunne se, at det faktisk havde rykket mere end vi troede, i måden den oprindelige projektklasses elever arbejdede på.

Det er både Virklund Skole og Silkeborg Biblioteks hensigt at arbejde videre med disse klasser de næste år, for at følge udviklingen. vi synes det er interessant og måske kan det følges op af en mere overordnet evaluering i forbindelse med en fortsættelse af projektet.

Anne Tvedesøe
Tovholder Silkeborg Bibliotek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar