6 skoler og skolebiblioteker samt 3 folkebiblioteker i Horsens, Silkeborg og Viborg skaber nye læringsrum inden for naturvidenskab. Sammen med børnene.

Projektet kørte i 2009-10. Kontakten fortsættes i uformelt netværk.

Konference blev afholdt 24. nov. 2010
Hent rapporterne nedenfor - få dvd'en hos kontaktperson.

fredag den 21. maj 2010

Projekt Skovgården Landbrug & Gårdbutik, Them - Gjessø Skole, 6. kl.


Projekt april – maj 2010 Anne Tvedesøe, Silkeborg Bibliotekerne

Børnene udforskede i 7 grupper forskellige dele af de produktionskredsløb der er på Skovgården samt relaterede produktioner. De skulle undersøge og videreformidle deres tema og forklare sammenhængen med de andre relaterende temaer, der viser at de processer der er i landbrug og butik er indbyrdes afhængige af hinanden og de skulle vise hvordan deres tema indgår i et kredsløb, både praktisk i samfundet og i forhold til miljø.

Hver af de 7 grupper fik én genstand overrakt, de skulle finde ud af hvad var, ala ’gæt en dims’ og tage udgangspunkt i den, ved at beskrive den 'perlerække' af elementer der er centrale for lige netop dén genstand. Alle grupper var i forløbet på besøg på et sted ud over gården, der er vigtig for at få flere synsvinkler inddraget.